

Techvia søger tekniker/industrielektriker.
Er du uddannet industrielektriker, automatiktekniker eller har en lignende baggrund? Drømmer du om et selvstændigt og afvekslende job?
Så er det måske dig vi mangler.
Hos Techvia søger vi en dygtig tekniker, som kan give vores, i forvejen dygtige team af ingeniører og maskinmestre, en ny dimension.
Om Techvia A/S
Techvia´s historie starter tilbage i 2004, hvor Nikolaj Klopp Hansen grundlægger NH Technology ApS. Virksomheden vokser støt over årene, og i 2014 stiftes Nordisk Automation Aps i partnerskab med Leif Burgdorf. Nordisk Automation har, i modsætning til NH Technology, fokus på robotteknologi.
Som årerne går kommer flere medarbejdere til, og pr. 1 juli 2021 besluttes det at fusionere NH Technology med Nordisk Automation og Automation Consult.
Om jobbet
Jobbet som tekniker hos Techvia spænder bredt, vi har alt fra længerevarende projektopgaver for store internationale kunder, til mindre serviceopgaver i nærområdet og opbygning af automationsprojekter på eget værksted.
Dine arbejdsopgaver hos Techvia vil være:
- Servicering af maskinstyringer, overvågningsudstyr, måleudstyr mm.
- Installation, opstart og kalibrering af avancerede målesystemer.
- Fejlfinding på industrianlæg.
- Tavlemontering og ombygninger.
- Servicering af vores industrikunder.
- Installation og idriftsætning af tavler og maskinanlæg.
Din profil
Ideelt set har du erfaring fra en stilling som industrielektriker eller lignende. Vi forventer, at du er fleksibel i spidsbelastningsperioder, er struktureret i dit arbejde samt serviceminded i din kontakt med kunder.
Derudover forventes det, at du har et gyldigt førerbevis til kategori B (alm. bil) og gerne egen bil, da du i perioder kører ud til kunder fra din egen adresse.
Hos Techvia sætter vi en stor ære i, at vores faglige stolthed kommer til udtryk i vores arbejde, hvilket også stiller krav til vores medarbejders personlige egenskaber.
Som person skal du være:
- Faglig dygtig og interessere dig for den nyeste teknologi.
- En teamplayer, som er dine kollager behjælpelige.
- Sætte en ære i at få dine arbejdsopgaver afsluttet.
- Imødekommende og serviceminded overfor kunder.
- Resultatorienteret og kvalitetsbevidst i dit arbejde.
- Have lyst til rejseaktivitet i hele Danmark.
- Gode engelskkundskaber er et plus.
Næste step:
Motiveret ansøgning og CV sendes til nkh@techvia.dk – og gerne hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, og ønsker stillingen besat hurtigst muligt
Har du spørgsmål?
Kontakt da Nikolaj, på tlf. 4095 8443 – vi glæder os til at høre fra dig.




